Velkommen til Stauholz
Funktionelt smedearbejde fra første snit til sidste svejsning
Vi omsætter idéer til emner i rustfri, aluminium og stål. Hver løsning bygger på erfaring, teknologi og blik for detaljen – og vi går først videre, når det virker.
Vi laver alt inden for smedearbejde:
- NGylleteknik
- NProces industri
- NTagplade aftrækker
- NLaserskæring
- NVandskæring
- NCNC kantbukning
- NDrejning og fræsning
- NValsning
- N3D konstruktion
- NSmedearbejde
- NOg meget mere...
Ingen opgave er for lille – og ingen løsning er standard
Tagplade aftrækker
Er du træt af de tunge løft og mange ture ned ad stigen, når du fjerner tagplader? Vores tagpladeaftrækker gør arbejdet lettere, hurtigere og mere ergonomisk.
- Innovativt og ergonomisk
- Fjern op til 25 tagplader ad gangen
- Færre risici for faldulykker og skader
Gylleteknik
Fra gyllevogne og sugetårne til kraner og pumper – vi bygger og reparerer robuste løsninger i både stål og rustfri, der holder til det hårde miljø i gyllehåndtering.
- Specialbyg og tilpasning til både traktor og lastbil
- Produktion af pumper og kraner i stål og rustfri
- Reparation og vedligehold af gylletrailere og vogne
Procesindustri
Vi fremstiller og tilpasser komponenter og systemer til procesanlæg – fra spintørrere og cykloner til komplette løsninger med montage.
- Specialbyg og reservedele til både ind- og udland
- Erfaring med cykloner, tørreanlæg og sendesystemer
- Ombygning, montage og levering af nøglekomponenter
Svejst, monteret, leveret – og klar til at blive brugt!
Se et udpluk af vores cases
Vi hjælper dig videre fra skitse til løsning
Smedeløsninger bygget til brug – ikke bare fremvisning
Det starter ofte med en idé, en tegning eller et behov, der ikke passer ind i en standard. Vi lytter, tænker med og bygger løsningen – så du får noget, der virker, holder og passer til det, det skal bruges til.
Uanset om det er i stål, rustfri eller aluminium, går vi ikke på kompromis med det, vi afleverer – og vi gør det færdigt, som om vi selv skulle bruge det.
Få hurtigt et tilbud – fra tegning til tilbud uden ventetid
- Ingen lang ventetid
- Upload fil, få pris med det samme
- Nem konvertering til en ordre
Anmod om adgang til vores tilbudsplatform og lav dine egne tilbud på laserskæring og vandskæring – hurtigt og overskueligt. Når tilbuddet er oprettet, kan det nemt konverteres til en ordre – og du har altid styr på dine priser og filer.
Fra skæring til svejsning – og alt det ind imellem
Når du har brug for en, der kan mere end én ting
Hos Stauholz arbejder vi med laserskæring, vandskæring, svejsning, plade- og rørforarbejdning, bearbejdning samt opbygning af konstruktioner og komponenter.
Vi arbejder ud fra dine tegninger, men hjælper også gerne med CAD-design og tilretning, hvis idéen stadig er på tegnebrættet. Det gælder både enkeltdele, samlinger og løsninger, der skal udvikles fra bunden.
Uanset om du kommer med en færdig fil, en idé eller et behov, der ikke passer ind i en standard, finder vi en løsning, der virker i praksis. Vi kan stå for hele processen – eller indgå som en del af din produktion, når du har brug for ekstra kapacitet. Vi tager os tid til at forstå opgaven, og vi bygger kun det, vi selv vil stå ved.
Laser- og vandskæring
Vi skærer i stål, rustfri og aluminium – både med laser og vand. Laserskæring udføres med en 4000W Trumpf med rørmodul (Rotolas), op til 20 mm i sort stål og 15 mm i rustfri, i formatet 1500x3000 mm. Vandskæring tilbydes i samme format – op til 100 mm i tykkelse.
Læs mere om laserskæring og vandskæring
3D konstruktion / CAD-design
Vi hjælper med at tegne og udvikle emner i CAD – uanset om det gælder en justering eller et helt nyt produkt. Vi tegner i 3D og sikrer, at det, vi bygger, også passer i virkeligheden.
CNC kantbukning
Vi kan bukke op til 3000 mm i bredden med en 225 tons CNC-styret kantbukker. Velegnet til både tyndplade og tungere opgaver i stål, aluminium og rustfri.
Drejning og fræsning
Vi tilbyder drejning i længder op til 3000 mm – herunder på en CNC-styret drejebænk med op til 2000 mm drejelængde. Vi fræser mindre emner i stål, rustfri og aluminium.
Valsning
Vi valser plader op til 10 mm i godstykkelse og 2000 mm i bredden. Derudover tilbyder vi valsning af profiljern til emner med radius.
Smedearbejde
Vi råder over moderne svejseværker – herunder lasersvejser – og løser både enkle og sammensatte smedeopgaver. Med 1500 m² værksted har vi plads til både store og små opgaver.
Fra idé til færdigt produkt
Vi står klar til at rådgive dig gennem hele processen, fra idé til færdigt produkt
Analyse
Vi gennemgår dine behov og krav, og sammen skaber den rette løsning.
Idé & design
I idéfasen udvikler vi løsningen i 3D CAD for præcision og kvalitet.
Produktion
3D-tegninger omsættes til præcise komponenter med avanceret teknologi.
Levering
Slutmontage, dokumentation og brugervejledning sikrer en komplet løsning.
